TISVILDELEJE: Onsdag d. 26 juni 2019 blev den så indviet med taler, den nye Musik i Lejet-stien i Tisvildeleje, som Musik i Lejet har finansieret med 100.000 kr.
Genetablering af cykelstien fra Stejlepladsen langs med parkeringspladsen. I den anledning havde Musik i Lejet opfordret alle til en officiel åbning af den splinternye sti med tale af Musik i Lejets bestyrelsesformand, Peter Maarbjerg og ikke mindst Gribskov kommunes borgmester Anders Gerner Frost, der efter sin tale stod for af klippe den røde snor over for indvielsen af Musik i Lejet-stien.
Den nye Musik i Lejet-sti snor sig nu flot og naturligt gennem skovkanten bag parkeringspladsen ved Tisvilde Hegn. Det giver mulighed for at transportere sig udenom den store parkeringsplads. Både i de befærdede højtider og i de få dage om året, hvor festivalen foregår. Musik i Lejet-stien er anlagt med stor respekt for naturen, og den velanlagte grussti burde garantere, at tisvildeborgere og gæster kan få glæde af cykelstien i mange år fremover. Den er etableret med plads til både cyklende og gående i begge retninger, som der stod i invitationen til indvielsen.
Mediehuset Kattegat var indbudt med til arrangement ved Stejlepladsen i Tisvildeleje og herunder kan du se vores videooptagelser af talerne og snorklip af den røde snor ved indvielsen samt en lille bitte gåtur på stien.
men naturligvis fik borgmesteren æren for,
at klippe den røde snor over for indvielsen af Musik i Lejet-stien.
Fotoserie:






Video/fotos: Bill Petersen Kaae, ©2019 Mediehuset Kattegat