VIDEO: Kaare Larsen tildelt Gribskov Kommunes Naturpris 2024

Del gerne på de sociale medier

Kaare Larsen er dette års modtager af Naturprisen 2024 i Gribskov Kommune. Overrækkelsen fandt sted mandag eftermiddag d. 2. december 2024 i byrådssalen på rådhuset i Helsinge.

Det var formanden for Klima, Teknik og Miljø, byrådsmedlem Brian Lyck Jørgensen, der sammen med udvalgets næstformand Morten Dahlberg, der stod for overrækkelsen med tale, diplom og blomster til Kaare Larsen, som dette års prismodtager.

Naturprisen 2024 gik til Kaare Larsen for sit store engagement i, at samle lodsejeropbakning til naturgenopretningsprojektet Søborg Sø.

Udvalgsformand Brian Lyck Jørgensen sagde blandt andet i sin tale til Kaare Larsen.

“Vi har valgt at tildele dig prisen for dit store engagement i at samle lodsejeropbakning til naturgenopretningsprojektet Søborg Sø. Du har, blandt andet som formand for pumpelaget, gået meget konstruktivt ind i dialogen om projektet, og med stor passion og energi formidlet værdierne af naturgenopretningsprojektet til de berørte lodsejere og andre interesserede. Søborg Sø og slotsruin er et af kommunens nye fyrtårne, som vi er stolte af. Et ”fyrtårn” er det ord vi bruger til at beskrive et projekt, som er værd at rejse langvejsfra for at besøge. Og det er Søborg Sø”.

Udvalgsformanden nævnte til sidste i sin tale

At du, Kaare, også bidrager på andre væsentlige områder til at bevare og genoprette naturen her i kommunen. Både som formand for den lokale bestyrelse for Naturnationalpark Gribskov, og som repræsentant for Landbrug & Fødevarer i bestyrelsen for Nationalpark Kongernes Nordsjælland. Også i det private er du en foregangsperson for nye måde at drive et bæredygtigt landbrug på. Vi vil gerne ønske dig et stort tillykke med prisen – og sige tusind tak for din flotte indsats”.

Du kan herunder se udvalgsformandens tale samt overrækkelsen af Naturprisen 2024 til Kaare Larsen

VIDEOKLIP

Video/fotos: ©2024 Mediehuset Kattegat

(udgivet d. 2. dec. 2024)

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *